tirsdag den 23. juni 2009

Sommerferie

Bloggen holder sommerferien


I ønskes alle en rigtig god sommer

mandag den 8. juni 2009

Kort

Helle og jeg var jo en tur i Hampen forrige weekend, og jeg må med skam erkende, at jeg slet ikke havde fået pakket alle herligherne ud og lagt på plads. Det er vist aldrig sket før, men nu er det gjort og samvittigheden er god igen ;-) Jeg har fået lavet lidt forskellige kort, og prøvet de "nye" spidskort som Jette inspirerede os til.  De har samme str. som et minikort, men adskiller sig alligevel på en sjov måde. De 2 andre er med nogen af mine nye motiver, og der er vist ingen tvivl om, at jeg godt kan lide lilla, selv om jeg tvang mig til at bruge den orange sommerfarve...


Hav en forsat god dag :-)

søndag den 7. juni 2009

Bryllupskort

Jeg har fået lavet et enkelt bryllupskort som min søster skulle have med til min fætters bryllup.
Efter jeg blev syg, kan jeg slet ikke holde til de store fester, men så kan jeg til gengæld være barnepige, og det er jo heller ikke tosset, specielt når de er så nemme at passe.

Kan I have en rigtig god søndag :-)

lørdag den 6. juni 2009

Det passer perfekt

Jeg har besøg af min niece og nevø, mor og far er til fest så de overnatter her. 
Det nye tøj er afprøvet og godkendt, Alaya har allerede bestilt en lyserød Elvira, så det er jo en fornøjelse, MEN hun må om bag i køen, for jeg vil først have min! 
Selv med børn på besøg, er jeg kommet et godt stykke med den 1. Elvira, der skal være færdig til den 13. så det når jeg nok.
Jeg har endnu ikke bestemt mig for hvilken farve min egen Elvira skal have, der er jo så maaaange dejlig farve at vælge i mellem - et luksus problem :-)

Hav en forsat god weekend :-)

torsdag den 4. juni 2009

Rasmilla´s "Teitur"

Så blev jeg færdig med Rasmilla´s Teitur. Hyggeligt strikketøj, men mønsterstrik med farver er ikke lige min favorit, så det var godt den ikke skulle være større...



Fakta:
Model: Teitur
Design: Rasmilla
Str. 2/3 år
Garn: 2 tråde Supersoft fra Marianne Svit
Bundfarve: Topaz
Kontrastfarve: Mouflon
Pind nr. 4 + 4 1/2


Info. fra Rasmilla: 
Mønsteret er lavet med inspiration fra den nordiske striktradition fra Færøerne. Det er også de forblæste øer der har inspireret til navnet Teitur, der betyder Den Glade.


Jeg er i fuld gang med Elvira, som jeg strikker af New Zealand Lammeuld købt hos impaZ.






Absolut en model jeg overvejer til mig selv, så nu må vi se om det bliver Elvira eller Topstykket, eller måske dem begge 2...