torsdag den 26. juni 2008

Tør jeg?

-
Nu er jeg nået dertil med drengetrøjen med dødninghoveder, hvor jeg skal bestemme mig for om jeg for første gang tør strikke lige op og bagefter klippe op til ærmegab.Jeg har luret lidt på Ruths vejledning, meeeen jeg er ikke sikker på jeg tør kaste mig ud i det.
Hvad siger Jeres erfaringer? Gode råd og tips modtages med glæde

onsdag den 25. juni 2008

2 fødselsdagskort

-
Så fik jeg lige lavet 2 stk. fødseldagskort, der skal bruge til min onkels 70 års fødselsdag.

 

Og hvad skal jeg så lave resten af dagen?
Først håber jeg at slippe af med den hovedpinde, der har irriteret mig de sidste par dage, så skal der strikkes lidt på drengetrøjen med dødningehovederne, inden jeg skal hente Oscar i børnehaven kl. 15 også skal vi hygge os sammen med mor og storebror.
I aften skal jeg selvfølgelig se fodbold EM, semifinale: Tyskland - Tyrkiet og hvem holder jeg med? Her har jeg ikke rigtig en favorit, men hælder nok mest til Tyskland. Til den anden semifinale i mellem Spanien og Rusland, holder jeg på Rusland, jeg synes de har spillet en overraskende flot turnering, men Spanien er jo også et godt hold...

søndag den 22. juni 2008

Forskellige kort

-
Det var nemt lige at få lavet flere forskellige 3D kort, motiverne havde jeg nemlig klippet i forvejen 

  
 
  
  
  
Se flere


lørdag den 21. juni 2008

Nyt Kreativt Forum

-
Så har endnu et kreativt forum set dagens lys, det er Anni og Charitas der står bag, HELD & LYKKE med det flotte intiativ

Så skal der hygges :-)

-
Nu kan jeg krydse 3 punkter af på listen:
  1. Kort
  2. Oprydning
  3. Vasketøj


Resten vente til i morgen eller overmorgen, for nu vil jeg hygge med lidt bloglæsning og strik :-)



Så er det igang!


Så er det slut med at hænge foran computeren(næsten), have ondt af mig selv over den seneste uges nedtur, nu skal jeg i gang med at lave noget i mit lille hjem 
  1. Kortbestiling
  2. Rydde op
  3. Gøre rent
  4. Vaske tøj
  5. Gennemgå post - den gode gammeldags, sikkert flest rudekuverter...
  6. Strikke på drengeblusen med dødningehovede
  7. Strikke på pigebluse med snoninger
  8. Strikke strømper - det trænger jeg til...
  9. Se EM 1/4-finale: Holland(mine favoritter) møder Rusland og det er fodbold ;-)
  10. Drikke kaffe og hygge med bloglæsning m.m.
Det var så weekendens top 10, men det bliver i et stille og roligt tempo, ikke noget stress her 

Kan I nu alle have en rigtig god weekend



torsdag den 19. juni 2008

I Love MAC


Det har været en stille uge, jeg har været syg siden weekenden, men nu begynder det heldigvis at gå fremad igen. Med til at holde modet oppe, har været min nye "bedste" ven Macbook Pro - den er sej!

Det bliver vist først næste år, at der kommer træfliser på altanen - ha ha ;-)

mandag den 9. juni 2008

En dag i køkkenet

***
I dag har været den store køkkendag, der er blevet bage boller, stegt frikadelle og lavet kartoffelsalat.



Jeg har lavet dobbeltportion at det hele, så nu er der boller og frikadeller til fryseren, og kartoffelsalat til i dag og i morgen.
I morgen skal jeg passe Oscar igen, og frikadeller med kartoffelsalt er en dejlig nem frokost.
Gad vide hvornår den strejke ophøre, det må da være et stort problem for mange familier?

Prøv lige at se disse "hætter", er det ikke bare ren nostalgi fra mormors køkken?



På strikkefronten har jeg fået startet på pigeblusen med snoninger:



Jeg skal også snart i gang med Oscars fødseldagsgave, som skal være Ruzicka´s Børnebluse med dødningehoveder fra Sommerfuglen.

***

søndag den 8. juni 2008

Stribet drengevest og 100 maskemarkører


***
Det er altså ikke fordi jeg er blevet skruk, men efter at have passet børn igennem den sidste måned, er lysten til at strikke børnetøj stor som aldrig før.

Denne gang er det blevet til en stribet drengevest, puha der var mange ender at hæfte...


Fakta:
  • Opskrift fra Lene Holme "Samsøe´s "Sødt & blødt" Str. 2 år
  • Materiale: 100% Egyptisk merceriseret bomuld fra BC Garn
    Rester fra mit hæklet bølgetæppe
  • Pind nr. : 2½ + 3
  • Vægt: 75 gr.
  • Ændringer: Farvekombinationerne
  • Hot or Not? Nuttet :-)
Næste strikkeprojekt er allerede på pindene, og det er Karen Noe´s "Fletsjal" som jeg strikker i sort morbærsilke fra BC Garn.
Det er også planlagt det næste børnestrik, og det bliver denne søde pigebluse efter opskrift fra SandnesGarn hæfte "0801 barn".

I formiddags har jeg siddet og lavet en bestilling på ikke mindre en 100 stk. maskemarkører.

I løbet af dagen vil jeg lave nogle maskemarkører der bliver til salg her på bloggen :-)



Sælges i butikke hos Sommerfuglen

***

onsdag den 4. juni 2008

Cardigan med Hjertekant


***
De sidste dage har jeg siddet og nørklet med en cardigan til kjolen, nu skal jeg bare have fundet nogle søde knapper til den og kjolen. Min mor har et gammelt skrin med knapper helt tilbage fra min mormors tid, det synes jeg er lidt hyggeligt :-)

Blusen er samme nuance som kjolen

Fakta:
  • Opskrift: "Lånt hist og pist" og med hjertekanten fra kjolen
  • Materiale: 100% Egyptisk merceriseret bomuld fra BC Garn
  • Pind nr. : 2½ + 3
  • Vægt: 140 gr.
  • Hot or Not? Jeg synes den er blevet rigtig ok
***