Så sidder jeg her igen med frisk brygget kaffe, og surfer rund på nettet for at blive opdateret med sidste nyt. De første 54 sider af Ken Folletts "Uendelige Verden" er blevet læst, og levede fuldt ud op til forventningerne. Nu ser jeg frem til den 31. marts hvor bogen bliver udgivet, og den er selvfølgelig forudbestilt!
Der er ikke blevet strikket meget i weekenden, jeg har haft lidt svært ved at bestemme mig for, hvordan jeg skulle strikke mit "Merci sjal". Nu har jeg så bestemt mig for et glatstrikket "oppe fra og ned". I første omgang fravalgt den lyseblå farver, men den kan stadig nå at komme med. Ved heller ikke om jeg er helt tilfreds med både mønster og farvevalg, det er nok derfor det går lidt langsomt fremad.
På strømpepindene er strømpegarnet med bomuld som jeg købte hos Impaz i sidste uge, og det virker til at blive nogle lækre strømper.
Til sidst er jeg ved at eksperimentere med at få dette strømpegarn jævnt meleret. Skal lige have rykket det lidt, så den blå farver kommer med hele vejen rundt. Garnet er noget super lækker alpaka + silke, men det er ret tyndt så jeg strikker med 2 tråde.
Senere i dag skal jeg lige hen og klippes, men ellers er der ikke nogle faste planer for dagen. Vejret opfordre ikke til udendørs aktivitet, lige nu øsregner det og der er faktisk lidt sne imellem...
ja, man kan garanteret komme ind her hos dig for at se noget nyt! sikke en produktivitet.
SvarSletkh.fra Island
Frida
Hej Frida :-)
SvarSletJeg er jo også hjemmegående og bor alene, så jeg har nok bedre tid end andre med job og familie...
Knus fra
Dorthe