Viser opslag med etiketten Strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Strik. Vis alle opslag

tirsdag den 8. januar 2013

Igang med 2013 ◕‿◕

En uge inde i 2013, må jeg vist hellere komme igang med at blogge lidt igen, og jeg håber at I alle er kommet godt ind i det nye år.

Jeg startede året med en impulsiv tur til Randers, hvor min søster og hendes familie bor. Børnene skulle først starte i skole fredag, så vi havde lige et par dage til at hygge i, inden hverdagen begyndte igen.


Billedet øverst til venstre kræver nok en lille forklaring: Vi spillede sorteper og de unge mennesker var simpelthen som en åbent bog, og da vi ikke kunne finde nogle masker, blev vi enige om at beskyttelsesbriller vil give det perfekte pokerface. Der var heldigvis kun 3 briller, og jeg fortsatte med at undgå at ende med sorteper -‿◕
En rigtig hyggelig måde at være sammen med børnene på, uden alverdens moderne teknik.

Strikkepindene har glødet og jeg er blevet færdig med mine 2 "basic" bluser. Jeg er blevet ening med mig selv om, at den blommefarvet ikke skal pyntes, den er bare super lækker som den er.


Til den grå vil jeg pynte med nogle skindstjerner, men ved ikke endnu hvor de præcis skal sidde.


Jeg har allerede det næste strikkeprojekt på pindene, og jeg fald for denne model fra Drops.



Garnet var egentlig beregnet til et andet projekt, men nu bliver det brugt her og erstatter Drops Karisma.

Ellers er jeg også ved at kikke på muligheder og materialer til konfirmations indbydelser, det er min venindes ældste dreng der skal konfirmeret, og vi vil gerne være i god tid, men har også rimelig styr på hvordan de skal se ud.

I dag  er jeg ikke helt på toppen, så det bliver nok ikke til så meget på den kreative front.

Tak fordi I klikker forbi min blog, og alle Jeres søde kommentarer, de glæder utrolig meget, nu må jeg vist hellere se at komme en tur rundt i blogland og se hvad I ellers får tiden til at gå med. Trænger til at se lidt andet end julekort og pynt...
Hav en rigtig god dag ◕‿◕

søndag den 30. december 2012

Strik ◕‿◕

Jeg var eller ret sikker på mit næste strikkeprojekt, men nu er der "1000" idéer der trænger sig på, og lige nu er det denne lækre model:


Jeg har lige nogle dage til at bestemme mig for hvad der skal strikkes, den anden bluse skal være færdig først, men der kan jo altid tyvstartes lidt, og 2 strikkeprojekter en gang går nok...

MEN i dag SKAL jeg have lavet et nytårkort!

Tak fordi I klikker forbi min blog, og alle Jeres søde kommentarer, de glæder utrolig meget ♥ 

Tina: 
Det er ikke sikkert jeg kan vente helt til den 19. så du får måske snart besøg. Har du også en stjerne dies?

Ellen Kathrine: 
Skal nok lige skrive til dig, også finder vi ud af det ◕‿◕

Hav en rigtig god søndag ◕‿◕

lørdag den 29. december 2012

Imens jeg venter...

Ikke på julemanden, med postbudet, for jeg er løbet tør for garn til blusen. Heldigvis er der jo hurtig ekspedition hos "Rasmilla", så mon ikke at jeg får det på mandag?
Jeg mangler bare lig til at få strikket det ene ærme, og forlænge det andet.


Når modeller nu er så enkel, leget jeg lidt med noget pynt, og på et tidspunkt lavede jeg denne skindblomst på min Bigshot, og synes at den både er femine og rå på samme tid.
Forestille mig også at stjerne af skind kunne være en god idé, men så jeg lige lige have opstøvet en dies der kan skære i skind... Smart måde at kombinere to interesser på, strik og kort/scrap.

I ventetiden leger jeg lidt med en model meget som den første, denne gang i "Drops Cotton Light" købt hos impaZ
Her forestiller jeg mig at pyntet skal være en eller anden for for bånd i halsen, hvor jeg har lavet en række hulmønster. Materialet har jeg ikke bestemt mig for endnu, men har lige prøvet her med en lædersnørre.


Tidligere har jeg altid strikket i naturgarn, så det er lidt af et forsøg at gå over til bomuldsgarn der er mixet med akryl. Har altid haft et eller andet i mod akryl, men garnet virker utrolig lækkert, så nu må vi se...

Lidt strømper er det også blevet til af det lækre "Socks Spectra" købt hos "impaz". Jeg fik i alt 4 par ud af 200 gram, det synes jeg er ret imponerende - økonomisk ◕‿-


For ikke helt at glemme kort og scrap, må jeg heller få lavet lidt i dag, men nu vil jeg først en tur rundt i blogland, og se hvad i har fået lavet i juledagene. Personligt må jeg indrømme at jeg ser frem til at se andet en julekort...

Tak fordi I klikker forbi min blog, og alle Jeres søde kommentarer, de glæder utrolig meget 

Hav en rigtig god dag ◕‿◕

lørdag den 22. december 2012

Om Strik ◕‿◕

På trods af tidspunktet sidder jeg stadig med søvn i øjene og dagens første kop kaffe, men natten var simpelthen så dårlig, at jeg blev nødt til at tage inddrage formiddagen.
Nu må jeg så vist hellere komme igang, ikke fordi der står noget vigtig på programmet - og dog... Hjemmehygge er da en ret vigtig beskæftigelse - ikk?
En ting der skal gøres i dag, er i hvertilfælde at få strikke på min "Rasmilla" blusen, og som jeg skrev tidligere er jeg startet ud med en helt enkelt model, der er strikket oppe fra og ned, og ved raglan indtagningerne har jeg lavet "sl om" så der kommer et fint lille hulsmønster langs udtagene.

De næste ønskeprojekter er allerede fundet frem, nogle af opskrifterne skal der dog arbejds videre på, da de ikke er i min størrelse.

Med udvalget af strik til store piger, er i klar udvikling - spændende.

Med dette billede håber jeg ikke, at jeg bryder nogle copyright, i så fald fjerne jeg naturligvis billederne fra bloggen.


Tak fordi I klikker forbi min blog og  hav en rigtig god dag ◕‿◕

mandag den 17. december 2012

Varme Fødder

Langt om længe fik jeg gang i strikkepindene igen, og lagde ud med at strikke et par strømper i det super lækre "Hot Socks Spectra" købt hos "impaz"
Det er noget utroligt lækkert garn og farvespillet er vildt flot. Faktisk kan der blive 2 par strømper i vidt forskellig nuancer ud af et 100 gr. nøgle


Næste par strømper er allerede på pindene, efter så lang ens strikkepause er der ikke flere par i skuffen...


Tak fordi I klikker forbi min blog, og hav en rigtig god dag ◕‿◕

onsdag den 26. oktober 2011

Teitur og morgenkaffe ◕‿◕

Sidder med en god kop morgenkaffe og nørkler med min "Teitur", som jeg er kommet rigtig godt i gang med. Hvor er det skønt at få gang i pindene igen, og med det lækre "yndlingsgarn" fra Rasmilla er det en ren fornøjelse ◕‿◕


Tror lige jeg snuppe en kop kaffe og et par pinde mere, så står den på lidt små rep. ved symaskinen, og bagefter skal der laves flere julekort.

Tak fordi du kikkede forbi og hav en god dag ◕‿◕

torsdag den 20. oktober 2011

Nu vil jeg strikke ◕‿◕

Da jeg er inviteret til Strik-in i November, må jeg hellere få noget andet en strømper på strikkepindene, og valget er faldet på endnu en "Teitur" der skal bruges som julegave.
Det er jo Sannes dejlige modeller, er vild med hendes design og velskrevet opskrifter.
Til dem der endnu ikke har opdaget det, så har Sanne åbnet fysisk butik i København S.


Her kan I se min første udgave af "Teitur"



Jeg glæder mig bare så meget til Strik-In, det er alt for lang tid siden, at jeg har set de skønne strikkepiger.

Ellers er jeg stadig igang med julekortene, og i dag kommer min lille prinsesse og hjælper, det bliver så hyggeligt.

Tak fordi du kikkede forbi og hav en god dag ◕‿◕

fredag den 12. februar 2010

NUL STRIK

Strikkelysten er pist væk!
Jeg har ellers rigelig med mulighed for at strikke, når jeg besøger min far på sygehuset, men trods lysten er der slet ikke, det er pist væk :-(
Håber da at den vender tilbage igen...

onsdag den 14. oktober 2009

Færdig med Elvira

- og ikke bare en men to:


Model: Elvira fra Rasmilla
Str. L
Garn: Super Soft fra Marianne Svit
Fv. Æblegrøn
Ændring: Afsluttet ligsom halskanten
-
Model: Elvira fra Rasmilla
Str. 10 - 12 år
Garn: Pima Bomuld fra Butik Strik
Fv. Lys Rosa

lørdag den 22. august 2009

Hej Strikkepiger

Ja det er jo ikke meget nyt indenfor strik jeg har vist frem over de sidste måneder, pludselig gik pindene bare i stå og har strejket hele sommeren, men skal da gerne snart at kunne vise en færdig Elvira frem, og senere Topstykket som jeg også er i gang med. Håber at I "hænger" på og kikker forbi igen...

Forsat god weekend :-)

tirsdag den 14. juli 2009

I gang igen :-)

Så nu må det vist være tid til at blogge lidt igen, men det er nu ikke fordi der er sket så meget nyt, jeg har bøvlet men en hel del sygdom og er endnu ikke helt på toppen, men går ligeså stille fremad.

Jeg er optimist



På strikkefronten kan jeg efterhånde strege nogle projekter fra min "to do" liste, som jeg lavede den 28. maj



Design: Rasmilla
Model: Teitur
Str. 2 år
Farver: Topaz + Mouflon
Bemærkninger: Har strikket 100% efter opskriften der bare er så nem og enkelt forklaret :-)








Design: Rasmilla
Model: Elvira
Str. Small
Garn: Filcolana´s Lammeuld, købt hos impaZ
Farve: Lavendel
Bemærkninger: Har strikket 100% efter opskriften der bare er så nem og enkelt forklaret :-)





Design: Strikkekit Markno
Model: Klassisk Raglan
Str. 4 år
Garn: King Cotton fra Markno
Pind 4 + 5
Bemærkninger: Nem opskrift der kan strikkes igen og igen, og varieres i garn, farver, str. m.m.


På pindene har jeg endelig noget strik til mig selv, og det er Geilsk Topstykke og Rasmillas Elvira. Efter en del forsøg og kyndig vejleding fra forskellige erfaren strikkere, kom jeg endelig i gang med Topstykket som drillede mig en del... Begge modeller bliver strikket i Soft Uld.


 

Lidt kort har jeg da også fået lavet:

  
Se flere her
Nu går jeg glæder mig til Helle kommer hjem fra ferie, så skal vi nemlig lege med stemler og farver. Det er en helt anden og spændende måde at lave kort på, og jeg surfer rundt på diverse blogs og hjemmesider, for at få inspiration og vejledning til hvordan de sættes op. De bliver mere over i scrap-stilen.

Det var vist alt for i dag, nu vil jeg en tur rundt i blogland og se hvad der "rør" sig.

Hav en rigtig god dag, vi ses "derude"

lørdag den 6. juni 2009

Det passer perfekt

Jeg har besøg af min niece og nevø, mor og far er til fest så de overnatter her. 
Det nye tøj er afprøvet og godkendt, Alaya har allerede bestilt en lyserød Elvira, så det er jo en fornøjelse, MEN hun må om bag i køen, for jeg vil først have min! 
Selv med børn på besøg, er jeg kommet et godt stykke med den 1. Elvira, der skal være færdig til den 13. så det når jeg nok.
Jeg har endnu ikke bestemt mig for hvilken farve min egen Elvira skal have, der er jo så maaaange dejlig farve at vælge i mellem - et luksus problem :-)

Hav en forsat god weekend :-)

torsdag den 4. juni 2009

Rasmilla´s "Teitur"

Så blev jeg færdig med Rasmilla´s Teitur. Hyggeligt strikketøj, men mønsterstrik med farver er ikke lige min favorit, så det var godt den ikke skulle være større...



Fakta:
Model: Teitur
Design: Rasmilla
Str. 2/3 år
Garn: 2 tråde Supersoft fra Marianne Svit
Bundfarve: Topaz
Kontrastfarve: Mouflon
Pind nr. 4 + 4 1/2


Info. fra Rasmilla: 
Mønsteret er lavet med inspiration fra den nordiske striktradition fra Færøerne. Det er også de forblæste øer der har inspireret til navnet Teitur, der betyder Den Glade.


Jeg er i fuld gang med Elvira, som jeg strikker af New Zealand Lammeuld købt hos impaZ.






Absolut en model jeg overvejer til mig selv, så nu må vi se om det bliver Elvira eller Topstykket, eller måske dem begge 2...

torsdag den 28. maj 2009

Turbostrik

Det er vist hvad man kan kalde dette lille projekt, som jeg har strikket i mens jeg venter på garn til mit forskellig "Rasmilla" strik, men på pind 5 er det heller ingen sag. Trøjen er et strikkekit fra Markno

Til min nevø Gabriel

Jeg har også et strikkekit i pigefarver, men der skal jeg lige eksperimenter med at strikke modellen "oppefra og ned", og med højere nakke en forstykket. Heldigvis har jeg god support fra "Webstrik".


Til min niece Alaya

Lige nu er jeg bare total tændt på at strikke, og idéerne står nærmest i kø, så jeg har lavet mig en ny "To Do" liste, i nogenlund nævnte rækkefølge, alt efter humøret...
  1. Stribet trøje til Alaya
  2. Teitur til Gabriel
  3. Elvira str. S/M, fødselsdagsgave til Helles ælste datter (13/6)
  4. Elvira str. 10 år, fødselsdagsgave til Helles yngstedatter (først til efteråret)
  5. Elvira eller Geilsk Topstykke til mig selv
  6. Geilsk Lille Topstykke til Alaya
Ja ja, der er nok at gå i gang med, men når lysten er der, så er det jo ingen sag :-) Jeg har købt alle Sannes modeller, enten enkelte opskrifter hos Rasmilla eller som kit hos Marianne Svit, og har planer om at samle opskrifterne få den spiralbundet som en bog.

I morgen skal jeg på venindebesøg i Herning, og det kan jeg lige kombinere med et smut forbi Impaz, så jeg kan få garn til Elvira str. S/M, der vil jeg bruge Filcolanas Lammeuld.

For at alt ikke skal gå op i strik og garn, ja så har Helle og jeg en lille tur til Hampen på lørdag, det bliver bare så hyggeligt at komme op til Hobbygården og se hvad Jette har af nyheder.

Jeg får vist en herlig Pinse!

onsdag den 27. maj 2009

Fiona 1 + 2

Ja når jeg endelig får gang i strikkepindene så slår de gnister, og derfor kan jeg præsentere min Fiona nr. 2 



Str. 4 år
Garn: Merci fra Filcolana
Ændringer: Modeller er forlænget med 2 mønsterrapporter og der er byttet om på farverækkefølgen i kanterne, for at få lidt mere af kontrastfarven frem.
Hot Or Not: Endnu ikke godtkendt af modtager(Alaya)





Str. 3-6 mdr.
Ændringer: Modeller er forlænget med 2 mønsterrapporter
Hot Or Not: Endnu ikke godtkendt af modtager(ventes til verden den 31/6)








Jeg er fuldstændig pjattet med Sannes design, næste projekt er allerede bestemt, det skal være en Elvira - all grown up.

Jeg overvejer at bruge Filcolana´s Lammeuld, da jeg skal bruge en babyblå, som ikke kan købes hos Marianne Svit, hvor jeg vil købe strikkekittet til Teitur
og måske Amya og og og...
Er der nogen af jer som har erfaringer med at bruge denne Lammeuld til Sannes modeller?
Ved godt at Holst Garn også forhandler Super Soft, men så vidt jeg kan læse mig frem til er det uvasket, og det er jeg ikke så vild med....

Trøjen godkendt

Drengetrøje blev godkendt med det samme, og den passede helt perfekt.

Fakta om trøjen:

Model: Homemade
Str. : 10 år
Garn: Dora 60% Bomuld + 40% Akryl
Hot Or Not: Godkendt af modtager

fredag den 22. maj 2009

Så bliver der strikket

Det har været så dejligt at få gang i strikkepindene igen (med andet end strømper), at jeg allerede er færdig med "Fiona´s Top", der bare lige skal vasket og have et par knapper.


Victors trøje er vasket og klar, nu håber jeg han bliver glad for den. Jeg har droppet at sætte motiv på bærestykket synes ikke det vil se harmonisk ud. Når "Fiona´s Top" er vasket og klar, kommer der lige et nye billede og lidt fakta.

Jeg er allerede ivrig efter at komme i gang med næste projekt, vil gerne strikket en "Fiona" til Alaya, men skal lige se hvilket garn der er i gemmerne. Der er jo også den yndige Elvira, som Sanne også har designet. Til mig selv kunne også godt tænke mig en lille sommercardigan med korte ærmer. Skal vist først lige have tjekket op på min "To Do" liste, men tror jeg er godt med ;-)

Hav en forsat god weekend

onsdag den 20. maj 2009

Jeg kunne ikke nære mig...

- for at starte på "Fiona´s Top" fra Rasmilla ind jeg var færdig med Victors trøje, men den er nu færdig og i vaskemaskine, så det gik alligevel :-)
Hvis I endnu ikke har besøgt Sannes nye hjemmeside, kan det kun gå for langsomt ;-)


Jeg er vild med Sannes designs, også kan man købe opskrifterne løse til billige penge - super koncept, som jeg er sikker på bliver en succes. Jeg har endnu ikke forenet mig med tanken om at strikke børnetøj i uld som Sanne gør, så i denne omgang bruger jeg bomuldsgarn fra lageret, men man ved jo aldrig om jeg hopper med på uldvognen... jeg glæder mig i hvertilfælde rigtig meget til at se flere designs fra Sanne :-)

Nå men tilbage til Victors trøje, den er som skrevet i vaskemaskinen, og når  den er tør skal jeg lige have vurdere om der skal et motiv på, men det er jeg nu alligevel ikke sikker på... 

Hav en dejlig dag :-)

søndag den 17. maj 2009

Endelig strikker jeg andet en strømper

- og det er godt nok laaang tid siden, jo lige med undtagelse af "guld" halstørklæde, men det var ret simpelt strik. Jeg er i gang med en drengtrøje, der skal bruges til Victors 10 års fødselsdag. Mønstret er sådan lige selvkombinere, men med udgangspunkt i Marknos grundopskrift til raglanbluser. Garnet er også fra Marknos og er Dora 50% bomuld + 50% akryl. Nu er jeg bare spændt på hvad den unge herre siger til trøjen, men han skal absolut ikke være forpligtet til at bruge den, falder den ikke i hans smag, får han penge til selv at købe noget. Det er svært når de først er kommet op i den alder, de unge mennesker er meget beviste om hvilke tøj de vil gå i, men det synes jeg også er helt ok.
Efter blusen skal jeg i gang med en barselsgave til en pige, og det skal være "Fiona´s Top" fra Rasmilla, og den glæder jeg mig rigtig meget til at komme i gang med, den er bare så yndig :-)
Måske jeg kommer til at tyvstarte på den i dag, blusen skal nemlig først være færdig til på lørdag, så der er god tid.

Hav en rigtig hyggelig søndag :-)

torsdag den 30. april 2009

Spiralstrømper til Build á Bear

Ja lidt strik er det da blevet til, men mere er der vist heller ikke at fortælle om det...





Hav en dejlig dag :-)